Antikke breve | Lone Fatum

Tanken bag denne bog er at sætte Paulus fri af hans kirkeligt definerede rolle som kristen, især lutheraner, ved at placere ham i den antikke kontekst, hvor han har sine forudsætninger som hellenistisk diasporajøde, præget af stoisk filosofi og socialmoral.
Skønt Paulus ikke kan måle sig med hverken Cicero eller Seneca med hensyn til uddannelse og klassisk lærdom, retorisk stilistisk sikkerhed og sproglig klarhed, er det desto mere interessant at se, hvor meget der reelt er sammenligneligt i deres skrifter, og i hvor høj grad de alle tre synes at forudsætte den sammenhæng mellem retorik, politik og filosofi, som grundlagdes af Platon og Aristoteles (384-322 f.Kr.), overførtes fra græsk til latin og sattes i system af Cicero for derefter at blive udformet som et egentligt, offentligt anerkendt opdragelses- og uddannelsessystem af Marcus Fabius.
Lone Fatum præsenterer i sin bog en række læsninger af antikke breve og skrifter i brevform, essays og dialoger, som tilsammen giver et indtryk af antikkens livs- og tankeverden. Med afsæt i Platons skrifter skildrer hun den sammenhæng mellem retorik og politik, filosofi og socialmoral, som grundlæggende definerer retorikkens moralske formål, det antikke dannelsesideal og begrebet om den gode borger inden for rammerne af en kosmologisk helhedstænkning.