En Musiker oplever den europæiske Kultur 1900 - 1939 | Udgivet med forord, introduktion og kommentar af Eva Hvidt

I 1944 nedfældede komponisten Paul von Klenau (1883–1946) sine erindringer med hjælp fra en sekretær. Klenau tilbragte det meste af sit voksne liv i Tyskland og Østrig, hvor han udfoldede sit virke som komponist og dirigent. Som komponist havde han tilegnet sig en højt differentieret senromantisk og moderne stil, som han fra årene omkring 1930 udviklede med anvendelse af tolvtoneteknik. 
I erindringerne beskriver Klenau kulturlivet i den dramatiske første halvdel af 1900-tallet, hvor han mødte og udvekslede idéer med mange europæiske kulturpersonligheder, bl.a. Arnold Schönberg, Al­ban Berg, Hans Pfitzner, Wilhelm Furtwängler, Stefan George, Rainer Maria Rilke og Albert Schweitzer. Hans holdning til dansk kulturliv var præget af en vedholdende kritik af dets alt for begrænsede horisont, hvorfor han i 1920’erne etablerede Dansk filharmonisk Selskab, hvor en række af tidens nyeste internationale orkesterværker blev opført i København. Klenau indgik tidligt i sit liv ægteskab med Anne Marie Simon, hvis familie ejede dagbladet Frankfurter Zeitung. Hans andet ægteskab var med østrigeren Margarethe Klimt, som var elev af den kendte arkitekt og kulturkritiker Adolf Loos. 
Da Klenau i vinteren 1940 vendte hjem for at tilbringe årene under Anden Verdenskrig i sit fødeland Danmark, havde han i 1930’erne fået uropført en række helaftensoperaer i Berlin og i andre af Tysklands store operahuse. Hans samarbejde med den nazistiske kulturelite forstærkede den skepsis, som mange i Danmark længe havde be­tragtet ham med. Denne kritiske og kommenterede udgave er udarbejdet på grundlag af Paul von Klenaus efterladte manuskriptmateriale, som her udgives for første gang.     
Eva Hvidt, cand.mag. i musikvidenskab og historie, arbejder free­lance som formidler og forsker.