Haverne - dengang | Annie Christensen

Denne bog beskriver udviklingen af kongelige og adelige haver og havebrug i vort klima- og kulturområde i 1600-tallet. Arbejdet med disse haver, de erfaringer man gjorde sig med anlæggelse, plantesortiment og dyrkningsfaciliteter, blev optakten til de meget kendte og grundigt beskrevne haver fra 1700-tallet, som f.eks. Frederik IV’s smukke haver ved Fredensborg, Frederiksberg og Frederiksborg.
Før 1600-tallet dyrkedes næsten kun nytteplanter i haverne i vort klima- og kulturområde; dvs. uden for de områder, som havde været under romersk indflydelse. 
Inspirationen til det moderne havebrug kom sydfra. Man begyndte at importere kostbare planter og frø, og man hentede udenlandske gartnere til landet. Både Christian IV og Frederik III arbejdede intenst med Rosenborghaven – sidstnævnte med hjælp fra Paul Klingenberg – men den helt store haveanlægger var Frederik III’s dronning Sophie Amalie.
Hendes meget righoldige arkiv fortæller om anlæggelsen af Sophieamaliehaven ved Sophieamalienborg. Til anlæggelsen indkaldte dronningen fire franske gartnere, den ene efter den anden. Da dronningen døde i 1685, var haven fuld af blomster og springvand.
Den store udfordring lå i at få de sarte planter til at overleve i vort klima. På dette tidspunkt gjorde ”Den lille Istid” – en usædvanligt kold periode, som var værst i årene fra 1650 og ca. 70 år frem – ikke de dyrkningsmæssige udfordringer mindre. Dronning Sophie Amalie løste problemet med sine kakkelovnsopvarmede ”pommerantzhuse”, hvor hun dyrkede et stort udvalg af importerede planter, som kun kom ud i haven i sommerperioden. 
Annie Christensen har foretaget en minutiøs gennemgang af private arkiver, bevarede regnskaber i Rigsarkivet, og Det kongelige Biblioteks store samling af havelitteratur fra 1600-tallet. Hun beskriver haverne ved Gottorp, Nykøbing Slots haver, haven omkring Rosenborg, Dronning Sophie Amalies haver og en række andre haver fra 1600-tallet, bl.a. Frederiksdalhaven, hvorfra der findes fyldige plantelister, som belyser hvordan man tilplantede bedene i 1600-tallet.
I bogen citeres talrige plantelister fra 1600-tallet og det giver et unikt indblik i udviklingen af plantesortimentet i århundredet. Her findes selvstændige kapitler om dyrkningsfaciliteter og plantesortiment på Gottorp, dyrkning af eksotiske planter og dyrkning af køkkenurter. Hertil kommer fyldige bilag, appendiks, litteraturliste og kilder, som kan hjælpe interesserede videre i udforskningen af den tids havebrug.
Indbundet, shirtinghelbind, med smudsomslag. Stort format, ca. 25 x 32,5 cm. 2000. Bogen er på 396 sider og indeholder 30 smukke farvegengivelser fra Gottorfer Codex, samt mere end 50 sort-hvide illustrationer, som bl.a. viser datidens haveredskaber, drivhuse, samt planer og stik med gengivelser af udvalgte haver og slotte.
Forsiden viser Kong Frederik III og dronning Sophie Amalie til hest, omgivet af blomster og løvværk. Kunstneren er O. Ellinger. De danske Kongers kronologiske Samling, Rosenborg.
”Annie Christensens bøger er rige på viden og tanker, meninger og holdninger. De rager op over havelitteraturens frodige underbevoksning som store bredkronede træer”. (Marie Louise Paludan, anmeldelse af Annie Christensens bøger i Weekendavisen).
Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde” (om Gisselfeldhaven, udgivet i 2004) hos os.