Kasper Heiberg | Kira Kofoed

Den danske kunstner Kasper Heiberg (1928-1984) var en pioner inden for feltet kunst i det offentlige rum. Han var ganske vist en del af et mere omfattende kunstnerisk nybrud, der i anden halvdel af det 20. århundrede blev båret frem af en hel kunstnergeneration i forsøget på at nå beskueren på nye, tidssvarende måder gennem bl.a. pop, minimalisme og performancekunst. 
Men netop Heiberg står alligevel tilbage som en af sin generations mest originale og idealistiske pionerer, når det kommer til ambitionen om at bringe kunsten ud i samfundet som en integreret del af de miljøer, folk lever og færdes i til hverdag. Det stedsspecifikke, integrerede kunstværk, der ikke er påsat bygningen eller pladsen efter dens færdiggørelse, men som er integreret i dens tilblivelse fra begyndelsen; dét var hans ideal, selvom han aldrig fik mulighed for at realisere det helt i praksis. Som da han sammen med kunstnerkollegaen Willy Ørskov var forfatter til en kunstplan for det nye Høje-Taastrup. Planen beskrev en sammentænkning af arkitektur og kunst, men blev aldrig realiseret, da det kom til stykket. Først i dag indser man, hvor fremsynet han var, og hvor værdifulde hans tanker og eksperimenter er for nutidens kunstnere, arkitekter og byplanlæggere.