Erindringer | Peter Garde

Da jeg i 1956 nærmede mig studentereksamen, var jeg i kraftig tvivl, om jeg skulle stræbe efter at blive koncertpianist eller læse historie eller jura. Jeg endte med at tredele mig selv. Jeg fik en pæn karriere som jurist, men fortsatte med at spille klaver, fortrinsvis som kammermusik, og da jeg begyndte at skrive artikler og senere hele bøger, blev det i høj grad jura kombineret med kulturhistorie og litteraturhistorie.
I slægten Garde har mange mænd og enkelte kvinder ydet det ypperste særlig i marinen og i forbindelse med Grønland, uden at deres historie er skrevet. Jeg har derfor indledt mine erindringer med slægtens historie – jeg har også husket slaven fra St. Croix og ikke glemt, at tre sagførere Garde mistede deres bestalling.