Jacob Sørensen Severin 1691-1753 | Agnete Krogsdam Johnsen

Bogen er en eventyrlig beretning om, hvordan en dreng fra provinsen med flid og dygtighed ender i toppen af borgerskabet i København.   Jacob Severins visioner for Grønland kostede ham mange penge og bragte ham i tiden ikke den anerkendelse, han havde håbet på, blandt andet blev han aldrig adlet og fik ikke tildelt Læsø som len, som han havde ønsket med baggrund i de store omkostninger, koloniseringen af Grønland havde påført ham.    Vi får også et indblik i hans virke som en driftig godsejer på godset Dronninglund og hans humane omgang med bønder og andre folk på godset. Han sørgede blandt andet for, at bønder, der havde deltaget i togterne til Grønland, sikredes beskæftigelse i Danmark efter hjemkomsten.    Det må også tilskrives Jacob Severin, at han ved at undsætte Hans Egede sikrede dennes missionsarbejde og indirekte var en af argumenterne for, at Den Internationale Domstol i Haag i 1933 tilkendte Danmark retten til Grønland.
Uddrag af bogenOfte har jeg, mens mine forældre boede som pensionister i Sæby, gået forbi stenen ved Sæby Å og undret mig over, hvad det betød, at Jacob Severin havde undsat Hans Egede. Det ved jeg nu efter mange timers undersøgelser og arbejde med denne bog.   For 500 år siden havde Christian II planer om at generobre Grønland med et militært korstog. For 300 år siden gik Hans Egede i land i Grønland og begyndte at kristne inuitterne. Ikke mange kender til Jakob Severins indsats i Grønland. Det håber jeg nu at have rådet bod på.        
Om forfatteren Agnete Krogsdam Johnsen (f. 1941) er læreruddannet fra Hjørring Seminarium 1964, linjefag i biologi og geografi. Bosiddende i Kenya 1965 og Brasilien 1975-1978. Undervisning i folkeskolen indtil 2000. Skrevet om Gårdbogård i Vendsyssel 1964, skrevet om Nørre Krogsdam i Vendsyssel 2010.