Vægtløfteren | Lise Andersen

Da det er ovre, hvisker hun: ”Jeg troede, vi skulle have kaffe.” ”Det skal vi også. Den er parat.” Han rejser sig, går ud i køkkenetog tænder for kaffemaskinen. Hun griber sit tøj, men han er hurtigt inde i stuen igen og ser det. ”Nej,” siger han. ”Vi skal være nøgne. Er her ikke varmt nok?” ”Her er som i troperne.” Hun tager sine bukser af igen. ”Også trusserne. Nøgen,” siger han og går tilbage i køkkenet. Hun går ud og vasker sig og lægger derefter trusserne på stolen, inden hun sætter sig. Hun har lyst til at skærme sine bryster, men gør det ikke og kan også godt se, at det ville være fjollet – de kender hinandens kroppe. Det er bare ... at sidde og drikke kaffe er en anden situation end at elske, men når han nu vil have det sådan. 
Maria kan ikke helt begribe, hvor heldig hun er. Gilbert ligner nærmest en græsk gud, og han kan bruge sin krop til andet end at løfte vægte. Forelskelse og sex fylder pludselig meget i Marias hoved. Og måske vil Gilbert også være god for Gustav? En voksen til i huset, et mandligt forbillede for hendes søn. Men Gustav kan ikke lide ham ... Måske skal de bare vænne sig til hinanden? 
Gustav har det svært både i skolen og med sin mors nye kæreste. Især da blå mærker begynder at dukke op på hans mor, fordi vægtløfteren har alt for mange kræfter. 
Vægtløfteren er en gribende historie om kærlighed, mistro, vold, familie og sammenhold.