M-E-S-Z-A-R-O-S | Nanna Færgemann

Gladiators Elevator Bibliotek
Gladiators Elevator Bibliotek er til for at bekræfte det skønne og det sande. Idet den (Elevatoren) og vi med den tror det sande bor i det skønne og omvendt. – Nu jorden brænder og vi i den grad har brug for en ny litteratur, nye former etcetera, andre vinkler, springer Elevatoren til og sætter det materielle mylder under lup, op og ned i bevidsthedens skakt HER !
”Jeg går ikke,” siger jeg. ”Jeg bliver her til …” Hvad fanden skal jeg sige? Til du er død? Jeg bliver her, til du er død, og så går jeg. Så forlader jeg din døde krop. Rejser mig og går ud af lokalet og videre ind i resten af mit liv. Det er jo det, det er jo sådan, det er. Jeg forlader det her sted og din døde krop, når du er død, far. Så er vi blevet adskilt. ”Jeg bliver her bare, det skal du vide, far,” siger jeg, og han spørger ikke om mere. Han ved det godt, men vi siger det ikke til hinanden. Han ved godt, hvad det betød, da han nogle minutter forinden havde spurgt: ”Hvad sagde lægen? Hvordan har jeg det?” spurgte han. Og jeg svarede: ”Du har det ikke godt. Slet ikke.” Og han spurgte: ”Hvordan? Psykisk?” Og jeg sagde: ”Nej, fysisk far.” Og så havde der været stille, og jeg havde holdt fast i mine indre stilladser for ikke at styrte sammen, og lagenet havde kradset mig på underarmen, og jeg havde grebet hårdt fat om tæppekanten og havde kun perifert registreret sygeplejerskerne omkring os. Og så var det, at han spurgte, om jeg skulle gå.