Templet og Gralen | Klaus Aarsleff

For 5.000 år siden byggede stenalderfolk på Malta vældige templer formet som frodige kvindekroppe. Vejen ind i templet – og ud igen - gik gennem den stiliserede fødselsåbning. I et af templerne stod et stort kar skabt ud i ét af hård kalksten. Det har været et kostbart kar, som givetvis har haft stor kultisk betydning.Templerne på Malta var tydeligvis laboratorier for forsøg på at overvinde døden.
Mærkeligt nok er der stærke lighedspunkter mellem tempelkulturen på Malta og den samtidige stenalderkultur i Irland. Og fra Irland har vi langt senere den keltiske legende om Udødelighedens kar, som kong Arthur endda ledte efter. Det var det kar, der senere blev til Gralen. Fra den keltiske tid har vi også Gundestrupkedlen, som blev fundet i en mose i Himmerland i 1891. Det er et fornemt sølvkar, fyldt med fantastiske relieffer, billeder af guder, fabeldyr og mystiske optrin.
På Gundestrupkarret finder vi adskillige henvisninger til arbejde med udødelighed – henvisninger, der peger mod den indiske gudeverden, keltiske myter og den hemmelighedsfulde romerske Mithraskult. Det har tydeligvis været et kraftfuldt og magisk kar. En tung og magtfuld pendant til den mytiske og legendariske Gral.
Målet for præsterne på Malta og for de keltisk inspirerede præster i Himmerland var det samme, nemlig at finde veje til at overvinde den fysiske død og til at udforske bevidsthedens mulighed for overlevelse.